Uddybning af valgoplæg

Yderligere uddybning af valgoplæg



3 områder vi skal styrke

1 · Vi skal styre organisationsbevidstheden i Danmarks Lærerforening og skabe mening for medlemmer og tillidsvalgte

Foreningen og organisationen er udviklet igennem mange år. Organisationen er i sin struktur bygget op om et repræsentativt demokrati funderet på vedtægter. Strukturen er udbygget med diverse formelle og uformelle netværk, hvor de forpligtende kredssamarbejder udgør den beskrevne og dermed formelle netværksdannelse. I udviklingen af foreningen er diverse mindre og uformelle netværk skabt f.eks. for mindre medlemsgrupper, og i udviklingen af organisationen, er der sat fokus på sammenhængskraften igennem yderligere netværksdannelse af både uformel og mere formel karakter. Danmarks Lærerforening er en stor og kompleks organisation, og for mig at se bliver den fremtidige udvikling af foreningen et spørgsmål om, hvordan disse strukturer bruges til udvikling af politik, og hvordan vi gennem det repræsentative demokrati med fokus på den fælles fagforening kan flytte på og få indflydelse på de store og væsentlige udfordringer, den samlede forening står med.

Vi skal derfor styrke organisationsbevidstheden i Danmarks Lærerforening og skabe organisatorisk mening for både medlemmer og tillidsvalgte. Mening skabes gennem bevidstgørelse af roller og gennem bevidsthed om, hvordan og hvor disse roller udspiller sig i forskellige arenaer som kongres, kredsformandsmøder eller kredsstyrelser. Det handler om at styrke kerneaktører som kredsformænd og tillidsrepræsentanter ved f.eks. at værne om deres særlige arbejdsmiljø både som erfaren og nyvalgt.

Vi skal være forbilledlige som organisation. Når vi stiller krav til tid til udvikling af skolen, tid til forberedelse og tid til lærernes pædagogiske debat om kvaliteten af undervisningen, så gælder de samme krav også vores egen organisation. Der skal i organisationen sikres tid til den organisatoriske udvikling. Det er først her, at kreativiteten udfoldes, at nye organisationsformer og arbejdsmetoder bliver udviklet.

Vi behøver ikke at kigge længere væk end til dagligdagen i folkeskolen. Det fuldt belagte system er en katastrofe. Det politiske dekret, som man forstår det, om 100 % effektiv udnyttelse af alle resurser i den daglige drift sætter udviklingen i stå og levner ingen arbejdstid til udvikling og kompetenceudvikling. I mange private virksomheder er målet, at driften ikke må forbruge mere end 70 % af resurserne. De sidste 30 % skal sikre virksomhedens udvikling og sikre mod økonomiske udsving. I den kommunale verden er det normalt, at de økonomiske udsving maksimalt må udgøre 5 % samtidig med at udviklingstiden til lærerne mange steder ikke overstiger 1%.

Danmarks Lærerforening skal derfor på ingen måde ligne den kommunale virkelighed. Vi skal som forening være meget opmærksomme på disse balancer. Hovedforeningen være i stand til at være tæt på og drage omsorg for kredsene og kredsarbejdet og samtidigt holde fast i den fælles politiske linje i foreningen, sådan at man som tillidsvalgt kan se, hvilken rolle man skal og kan spille i organisationen og se sig som en del af et fællesskab, der samarbejder til gavn for medlemmerne.

2 · Vi skal styrke kendskabet til medlemmernes viden og erfaring, og til det, der lykkes i hverdagen

Fra international uddannelsesforskning ved vi, at lærerne er den vigtigste enkeltfaktor, når det gælder elevernes udbytte af undervisningen, og i 2022 konstaterede de økonomiske vismænd det samme ved at påvise lærerbidraget, og dermed de gode læreres betydning for elevernes resultater i skolen og dermed gevinsten for samfundet. Når vi som forening ønsker og kræver investeringer i folkeskolen, så er det derfor vigtigt, at vi som forening og via vores medlemmer er i stand til at sætte ord på, hvad det er lærerne ved, kan og gør.

Som DLFs nyligt offentliggjorte interessentanalyse viste, så står DLF styrket, når det gælder fagpolitisk legitimitet, og vores samarbejdspartnere udtrykker ønske om, at DLF er mere synlige, og kommer med svar på skolens udfordringer.  En italesættelse af, hvad lærerne i folkeskolen kan og gør, vil dermed kunne sikre større opbakning til folkeskolen, ligesom en tilsvarende understøttelse vil kunne sikre lærerne større legitimitet i forældresamarbejdet. Samtidig vil vi som forening gøre noget for, at det ikke udelukkende er økonomiske argumenter, der er er afgørende for skolens udvikling, og dermed definerer skolens succes. Skolens fremtid handler ikke udelukkende om social mobilitet, fremtidig beskæftigelse, arbejdsudbud og produktivitet. Folkeskolen er derimod en skole, der f.eks. gennem undervisning giver eleverne forståelse for sociale og kulturelle værdier i en skoletid, der har værdi i sig selv, og det er lærerens faglighed, der gør, at det faglige stof sættes i spil gennem lærerens pædagogiske og didaktiske kompetencer. Skolens resultater er afhængige af uddannede lærere, og af at lærernes kompetencer forsat udvikles.

Undervisningsministerens og KL’s fokus på nye læreplaner kan og skulle gerne give DLF og dermed også lærerne i skolen nye muligheder. Kunne vi f.eks. skabe sammenhæng mellem udviklingen af nye læreplaner, investeringer i skolen og lærernes erfaringer med, hvornår undervisningen lykkes. Parterne i Sammen om skolen tog på fælles studietur til Norge for at lære af nordmændenes erfaringer med udarbejdelse af nye læreplaner. Projektet og udarbejdelsen tog syv år.

Der er på mange måder brug for at vende udviklingen i den danske folkeskole, og det er meget svært for alle og ikke mindst lærerne at se ind i processer, der først skal give resultat om syv år.

Arbejdet skal derfor bygge på investeringer i skolen allerede nu. DLF og parterne i Sammen om skolen har allerede fælles billeder af, hvad de store udfordringer i skolen er, og hvad det er, vi i fællesskab ønsker at lykkes med.

Løsningen kunne derfor være at etablere et omfattende udviklingsprogram på tværs af hele Danmark, der med investeringer i skolen gjorde udvikling af nye læreplaner til noget, der kunne hænge sammen med lærernes arbejde, der involverede og inddrog lærere og lærernes billeder af, hvordan de skaber kvalitet i undervisningen. Sammen om skolen kunne dermed resultere i et fornyet pædagogisk og didaktisk fokus på skolen, og nye læreplaner kunne beskrives og etableres på et grundlag, der ville skabe udvikling af folkeskolen og vise vejen til håndtering af de store problemer, som skolen står med i dag.

Et af folkeskolens centrale udviklingsområder er forholdet mellem almen undervisning og specialundervisning, og om hvorfor specialundervisning også er folkeskolen.

Det handler om, hvad der bidrager til kvaliteten af undervisningen, og fundamentet skal være et andet end den ufrugtbare diskussion om inklusion og eksklusion. For selvfølgelig vil vi som lærere ønske, vi kunne rumme eller inkludere alle børn i vores klassefællesskaber, men det er et faktum, at nogle børn har behov for specialundervisning, og at disse børn også skal have lov til at være en del af et fællesskab i en klasse.

Når det økonomiske fokus dominerer, så bruges fordringen om inklusion som en politisk sandhed, der gør enhver anden praksis end, at eleverne undervises i normalklassen til et brud med Salamancaerklæringen eller menneskerettighederne. Når det lærerfaglige og pædagogiske fokus dominerer, så handler Salamancaerklæringen om, at alle børn får en undervisning eller specialundervisning, der er tilpasset den enkeltes behov, så alle får en uddannelse i en folkeskole. Diskussionen om undervisningstilbud bør handle om kvaliteten af undervisningstilbuddet sat i forhold til den enkelte elevs behov frem for det konkrete sted, hvor undervisningen foregår.

DLF skal støtte arbejdet lokalt for at undersøge om de kommunale tilbud er tilstrækkelige til at leve op til ambitioner og lovgivning. Stille krav til evalueringer af forsøg og tiltag, der skal afhjælpe elever med særlige behov. Bruge inspirationsmaterialet Samarbejde om inklusion til at forpligte den ansvarlige kommunale forvaltning på, hvordan undervisningen og specialundervisningen har den tilstrækkelige kvalitet til at kunne dække alle elevers uddannelsesmæssige behov.

Udvikling af skolen kræver i høj grad investeringer i skolen. Rammerne er defineret af A20/A21 og af evt. lokale aftaler. Men på trods af denne rammesætning oplever rigtig mange lærere, at der er et stort pres på forberedelsestiden. Når antallet af andre opgaver vokser, og når forskellige lærersamarbejder og udviklingsarbejder, der ligger i en gråzone mellem lærernes forberedelsestid og andre opgaver, så lægges der et pres på lærerne og deres muligheder for at løse opgaverne kvalitativt. Der er et behov for at forberedelsesopgaven på trods af historiske sværdslag anerkendes både politisk og ledelsesmæssigt, og der er behov for, at KL som arbejdsgiver går forrest for at understøtte lærernes vigtigste ressource, når det gælder sikringen af kerneydelsen undervisning. 

I en tid med mangel på uddannede lærere i folkeskolen vil et fælles fokus på kerneydelsen, som beskrevet i præamblen til A20/A21, og sikringen af lærernes vigtigste arbejdstidsmæssige ressource være grundlæggende for at kunne fastholde uddannede lærere i jobbet og ikke mindst fastholde den faglige stolthed og oplevelse af overskud.

Heri ligger der en konkret anerkendelse af lærernes arbejde og arbejdsmiljø.

3 · Vi skal styrke DLF’s og folkeskolens rolle i udvikling af et bæredygtigt samfund med grøn omstilling

Det siger sig selv – understøttet af et stort antal internationale rapporter, at kloden og klodens fremtidige befolkninger er truet af globale klimaforandringer. Dette er alene afgørende for foreningens principper og aktiviteter. Desuden understøtter arbejdet for grøn omstilling og et bæredygtigt samfund mange af foreningens øvrige mål og principper vedrørende velfærdssamfundet, den demokratisk funderede folkeskole, og et bæredygtigt arbejdsmarked, der ikke alene udvikles på baggrund af kommercialisering og marked.

Foreningen har gennem et fokus på grøn omstilling og bæredygtig udviklling en oplagt mulighed for at medvirke til at udvikle både faglighed gennem et nyt læreplansinitiativ og undervisning med fokus på dannelse. Undervisning der både kan glæde elever og understøtte læreres engagement. For mig handler det ikke om, at alle lærere nu skal undervise i temaer med fokus på bæredygtig udvikling. Det handler også her om dannelse. Det at forholde sig til den verden, og den natur vi er omgivet af, og som er vores ophav, at undervisningen f.eks. i højere grad gør det muligt at omfavne fantasien, og at eleverne på denne baggrund i skolen arbejder med at forestille sig, at verden kan se anderledes ud. I modsætning til en målstyret undervisning med fokus på bestemte begreber og færdigheder, hvor eleverne er bange for at fejle, hvilket er dræbende for fantasien.

Det samme skal gælde for lærernes arbejdsliv, der i lige så høj grad skal indtænkes i en bæredygtig udvikling og i overensstemmelse med vores naturgrundlag, når det hastigheden af forandringer, der skal kaperes og noget så elementært som pauserne i vores hverdag.

Foreningen skal fortsætte og udvikle sit engagement, når det gælder egne investeringer i grøn omstilling. Det skal være foreningens ambition, at flere kredse arbejder og udvikler sig bæredygtigt. Hovedforeningen og pilotkredse har igennem samarbejde med konsulent virksomheden Bettergreen fået udregnet sit klimaaftryk, og bevidstheden om, hvad der kan gavne den grønne omstilling, forøges. Eksemplerne viser, at i et kredsklimaregnskab fylder indkøb af dagligvarer mest, og her kan aktive beslutninger og krav til leverandører dermed få betydning.


3 områder vi skal værne om er:

1 · Vi skal stå fast på vores værdigrundlag og vores visioner

Det er Danmarks Lærerforenings vision, at skolen skal sikre offentligt finansieret uddannelse af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle i et samfund, hvor skole og uddannelse opfattes som en investering. For mig er det vigtigt at holde fast i vores værdier og visioner, så vi ved, hvad vi pejler efter i en tid, hvor det vi har været bekendt med i mange år – de hastige forandringer i en accelererende samfundsudvikling – bliver koblet med kriser, der politisk og retorisk, kræver handling her og nu. Kriserne giver ikke tid til diskussion og forhandling, men nødvendiggør hurtige beslutninger og handlinger, der afkobler den demokratiske debat og tiden til at overveje, før der træffes afgørende beslutninger. Corona pandemien er i denne kontekst i en klasse for sig, da epidemien krævede handling her og nu.

Men efterfølgende er regeringens politiske fokus på kriser i høj grad blevet dominerende for, hvad og hvordan der prioriteres. Krigen i Ukraine, den økonomiske krise, energikrisen, klimakrisen, biodiversitetskrisen, trivselskrisen blandt børn osv. Krisebevidstheden kan også overføres til kommunerne, der virker som værende i en permanent økonomisk krise. De mange kriser bliver til en prioriteringskrise, for hvad er vigtigst og hvor skal vi hen?

Som Danmarks Lærerforening er det nødvendigt, at vi er meget bevidste om vores visioner, idealer og værdier, og deraf hvad det er vi pejler efter, og at vi tager kampen op, når rettigheder tilsidesættes med begrundelser præsenteret som en nødvendig reform spundet ind i kriseretorik – og dermed afvikler, hvad der igennem mere end hundrede år, har været et stærkt grundlag for det danske samfund.

Tænk blot på afviklingen af st. bededag. Mens de årlige besparelser på skoleområdet i endnu højere grad udfordrer visionen og den grundlovssikrede rettighed om lige adgang til en vederlagsfri skole. For her gælder alle elevers mulighed for at deltage og dermed lige adgang til undervisning i folkeskolen.

De fleste politikere er til at tale med, når de udfordres på visionerne, og det kan vi som Danmarks Lærerforening gøre brug af og til at skabe et fælles udgangspunkt med ansvarlige politikere. Men det afgørende bliver for DLF, hvordan visionerne omsættes til prioriteringer og konkrete handlinger til gavn for eleverne og lærerne i skolen.

2 · Den danske model, reguleringsordningen og samarbejdet i fagbevægelsen

Sygeplejerskekonflikten i 2021 var et eksempel på, hvor hurtigt tingene kan gå, og hvordan kræfter i samfundet hurtigt ville kunne have sat både model og f.eks. reguleringsordning i spil. Grundlæggende ønskede sygeplejerskerne helt legitimt mere i løn og var nødt til at strejke for at opnå målet.

Men i debatten om konflikten opstod der synspunkter, som –  ”Nu havde sygeplejerskerne vist, hvor værdifulde de havde været i Corona perioden, og da der desuden lige nu er mangel på uddannede sygeplejersker, så er store lønstigninger til sygeplejerskerne nødvendige”. Eksemplet viser, at markedstænkningen, udbud og efterspørgsel, meget hurtigt kan tage over, når det gælder lønudviklingen på det offentlige område, og går man ind på markedstænkningen, så er det store spørgsmål, der hurtigt presser sig på: Hvad sker der med lønudviklingen, når efterspørgslen falder og markedsværdien falder?

Sygeplejerskekonflikten i 2021 førte desuden til nedsættelsen af Lønstrukturkomiteen og den rapport, der var resultatet af komiteens arbejde, der blev offentliggjort juni 2023. Konklusionen i rapporten er en opbakning til den danske model, og en rapport der forholder sig til det hovedspørgsmål, som var årsagen til, at den blev nedsat – er lønudviklingen skæv på det offentlige område, og her konklusionen  – et nej. Men samtidig er rapporten også et udtryk for Den danske models udvikling og udfordringer samt en række anbefalinger i form af et idekatalog, og det er her, at vi som fagbevægelse skal være opmærksomme. Særligt fordi ideerne her lægger op af at bruge løn som et arbejdsgiver strategisk redskab, der udvikler det danske arbejdsmarked, f.eks. ved at bruge løn som middel til at rekruttere ansatte, der mangler, og gennem ønsket om mere lokalløn. Komiteen konstatere at lønstrukturer i det offentlige ikke bygger på markedsstrukturer, og løsningen bliver  mere marked og anbefalinger som opløsning af forhandlingsfællesskabet og organisationssammenkædning i forbindelse med afstemning om overenskomstresultater.

Vi skal kæmpe for Den danske model og dermed sikre en kollektiv lønudvikling for alle. Vi skal fastholde reguleringsordningen, så det offentlige arbejdsmarkeds lønudvikling stiger i takt med det private arbejdsmarked. Denne præmis vil modarbejde, at markedet er afgørende for alt. Et af de stærkeste eksempler på, hvorfor dette er vigtigt, er det amerikanske arbejdsmarked. Her er der stort set ikke forekommet nogen reallønsudvikling de sidste 45 år. De amerikanske arbejderes realløn er kun  steget med 12 % siden 1978. Vel at mærke i et land, hvor fagbevægelsen fylder forsvindende lidt. Til sammenligning er læreres realløn steget med 130 % siden 1984.

Fagbevægelsen skal stå sammen for at undgå en udvikling, som ingen af os har en interesse i. På trods af interne konflikter og lokale vanskeligheder, når det gælder partipolitiske tilhørsforhold, så skal Danmarks Lærerforening forsat fastholde fokus på FH-samarbejdet for at kunne opnå politiske resultater, som DLF ikke vil kunne opnå alene. 

FH’s indsatsområder ligger tæt op af DLF’s strategiske mål, når det gælder investeringer i velfærd og dermed den offentlige sektor og skolen. Ligeledes når det gælder fokus på organisationsgraden i fagbevægelsen, og når det gælder uddannelse, efter-videreuddannelse og fokus på arbejdsmiljø, rettigheder og et ordentligt arbejdsliv. DLF skal derfor fortsat præge samarbejdet i FH med fokus på egne mærkesager som fokus på investeringer i folkeskolen og resten af uddannelsessektoren, og forsatte forbedringer af læreruddannelsen for derigennem at øge antallet af læreruddannede.  

Den prioriterede indsats for at øge organisationsgraden er vigtigt for DLF, der både er afhængig af medlemskontingenterne fra egne medlemmer, men som også er afhængig af, at en samlet fagbevægelse står stærkt. Trepartsforhandlinger afhænger også af FH’s styrke og samspillet i Forhandlingsfællesskabet vil også være præget af et velfungerende samarbejde i FH. 

DLF’s kredse spiller en stor rolle i det lokale samarbejde grundet kredsenes lokale og kommunale placeringer tæt på medlemmerne, men det skal understøttes fra nationalt hold og fra FH centralt. FH-samarbejdet er et organisationssamarbejde, hvilket er tydeligt og konkret, når alle organisationer er repræsenterede ved en FH-kongres, men i den lokale sammenhæng er det noget mere utydeligt og i kommunegrupperne nærmest usynligt. Hvis de medlemsberettigede, skal finde tilbage til fagbevægelsen og hvis FH skal spille en rolle i denne sammenhæng, bliver det vigtigt at fokusere og understøtte det lokale arbejde, og her kan DLF ikke magte opgaven alene, men lykkes kun hvis flere organisationer styrker arbejdet.

3 · Professionsstrategien i en national og international sammenhæng

I Danmarks Lærerforening har vi igennem mange år og særligt efter folkeskolereformen i 2014 haft fokus på den politiske detailstyring af folkeskolen. Et finansministeriel mål om udgiftsstyring skulle lægges ned over folkeskolen, og tankegangen eller ideologien skulle helt ud i klasseværelset. Desværre matcher denne input/outputtænkning, hverken med forskningsgrundlaget for pædagogik og didaktik eller med lærernes professionsforståelse og erfaringer. Den målstyrede undervisning satte sit præg på folkeskolens undervisning og gør det stadig, selvom målstyret undervisning officielt er afskaffet af undervisningsministeriet. Årsagen til dette findes flere steder: Læringsplatformene, færdighedsfokuserede test og afgangsprøver, bindende aldersbestemte trinmål, de materialer lærerne har adgang til, den ledelsesmæssige tilgang samt antallet af undervisningstimer for den enkelte lærer. Alt i alt havner læreren i en paradoksal situation, hvor den enkelte selv skal tage stilling til, om man som lærer vil leve op til målene for fagene, eller om man lever op til kravet om undervisningsdifferentiering

DLF skal derfor stadig fokuserer på folkeskolens udvikling for at forbedre lærernes arbejdsvilkår både når det gælder kompleksiteten og tiden til opgaverne. Overstyringen af skolen sætter lærerne i uløselige dilemmaer, der i værste fald fører til stress hos lærerne. Samtidig har detailstyringen af skolen ført til, at det er sværere for eleverne at deltage og dermed nå målene, hvilket fører til forringede resultater af elevernes skolegang.

DLF skal derfor fastholde sit fokus på, at undervisningens formål er at gøre eleverne til livsduelige og dannede mennesker, der aktivt kan begå sig et demokratisk samfund, og at undervisningen skal gøre det muligt for eleverne at bruge deres viden og færdigheder på nytænkende og kreative måder, og at dette kun kan ske, hvis lærerne har gode arbejdsvilkår, der samtidigt sikrer de bedste resultater for alle elever. 

Vi skal være bevidste om, at dette ikke vil kunne lade sig gøre, hvis demokratiet og lærerens indflydelse med overstyringen forsvinder ud af klasseværelset. Arbejdsforhold og elevforhold hænger legitimt sammen.

Sammen om skolen har været, og er den rette arena at sætte disse visioner i spil. Her er der stadig tale om at sætte fokus på, hvordan vi får den skole i samfundet, vi alle er bedst tjent med, når det gælder arbejdet med praksisfaglig og anvendelsesorienteret undervisning, læreplansarbejde og inklusion. Desuden skal diskussionen forsat bredes ud til resten af Danmark, inden for rammerne af det lokale samarbejde som f.eks.  Sammen om skolen eller lign.

Internationalt er det også afgørende for DLF at sætte fokus på lærerarbejde og professionsstrategi Danmark og heller ikke EU kan betragtes som isolerede øer. Arbejdsmarked og uddannelsessektor påvirkes direkte af EU-lovgivning og af globaliseringen og globale markedstendenser. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, hvad der sker internationalt og også være med til at påvirke den internationale udvikling, når det gælder skolen og arbejdsmarkedet.

Sagen vedrørende lovgivet mindsteløn i EU viser, hvor vigtigt det er, at vi fra dansk side påvirker EU-lovgivningen. I Danmark var både arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer enige om at modarbejde lovgivning vedrørende mindsteløn i Europa for at sikre retten til at indgå kollektive overenskomster vedrørende løndannelse på et nationalt arbejdsmarked. Fra dansk side lykkedes det ikke at forhindre denne lovgivning, men det lykkes at påvirke lovteksten og få en række vi indrømmelser, så teksten indeholder en beskrivelse af intentionen, der er rettet mod lande med såkaldte working poors og ikke mod lande, hvor overenskomstdækningen af arbejdsmarkedet og respekten for arbejdsmarkedets parter er stor.

Digitaliseringen har i hele verden som i Danmark udviklet sig på bagkanten af Corona epidemien samtidig med, at lærermangel har udviklet sig til at være et globalt problem. Dette har understøttet kommercialisering af uddannelsessektoren og endda hele nationale skolesystemer, og store internationale fonde spiller her en større rolle i den internationale uddannelsespolitik. Hvordan undgår vi, at skolen og uddannelse bliver et nyt marked for at sikre vækst og investeringer for store globale virksomheder? DLF har en vigtig rolle og skal i samarbejde med Education International, EI, og European Trade Union Committee for Education, ETUCE, fastholde visionen om offentligt finansierede skoler, der er tilgængelige for alle.

DLF skal derfor fastholde sin repræsentation i Bruxelles og kæmpe for, at FH ligeledes fastholder sit engagement. Det er vigtigt, at vi fortsat i tæt kontakt med både EI og ETUCE kan følge internationale tendenser for aktivt at kunne være med til at påvirke udviklingen og modarbejde tendenser, der senere vil kunne påvirke skole og arbejdsmarked.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.